Råd ved køb eller salg i Klitrosebugten
SÆLGER
1. At du samler alle dine skøder, tegninger, godkendelser, relevante regninger og andet vigtigt materiale om din grund og byggeri i en mappe. Sikre dig at alt er OK og opført inden for deklarationens og de offentlige byggeloves rammer. 2. Find og markér skelpælene, så byggelinjer kan måles/registreres. 3. Fjern/flyt ulovligt byggeri. 4. Sælger er forpligtet til at give ejendomsmægleren en række oplysninger bl.a. om udgifter til el, vand, renovation, kontingentbetaling til foreningen mv. Mægleren kan finde øvrige relevante oplysninger - her på hjemmesiden. Herefter kontakter ejendomsmægleren foreningen for at få oplyst, om regnskabsår og evt. restance. 5. Når du har solgt, bedes du sikre dig, at din mægler oplyser bestyrelsen om navne og adresse på de nye ejere samt deres telefonnummer og mailadresse. Her efter bliver du slettet som betaler.
KØBERAlle grundejere i området er forpligtet til at være medlem af Klitrosebugten. Ved køb af hus/grund i Klitrosebugten anbefaler vi, at du tjekker: 1. At alle bygninger – også småskure - på grunden er opført inden for de særlige deklarationsbestem-melser, som gælder i Grundejerforeningen. 2. At den tidligere ejer har indhentet og kan overdrage dig de fornødne godkendelser til det eksisterende byggeri, tegninger over bygninger og deres placering, samt kloakeringen og dens placering på grunden.
|