Klitrosebugten

Tusinder af nye skraldespande til sommerhuse – det vækker kras kritik

De seneste uger og måneder er der trillet tusindvis af nye skraldespande ud i landets sommerhusområder. Mange steder står der nu foran hvert sommerhus op til tre skraldespande. Det ødelægger æstetikken og gavner hverken klima eller miljø, mener kritikerne.

Håbløs løsning. Kæmpe ressourcespild. Æstetisk ødelæggende. Unødvendig støj og gener fra lastbiler.

Det er essensen af den kritik, som utilfredse sommerhusejere rundt i landet retter mod de nye affaldsordninger, som kommunerne lige nu ruller ud i sommerlandet med indkøb af tusindvis af nye skraldespande.

Én af kritikerne hedder Anders Husted. Han har sommerhus ved Vester Husby i Vestjylland i Holstebro Kommune. 

Her har kommunen besluttet, at sommerhusene, der ligger i et naturskønt område med plantager, hede og klitlandskaber, fremover skal have tre store skraldespande. En til metal og glas, en til papir, pap, plast og drikkekartoner og en til restaffald og madaffald.

Anders Husted understreger, at han gerne vil sortere sit affald, men siger samtidig:

»Det kunne være gjort anderledes og smartere, og den nye løsning er på mange måder overflødig. I mange tilfælde vil affaldsbilerne komme til at køre tomme rundt. Måske med nogle enkelte flasker, dåser eller nogle få stykker plast om bord.«

Anders Husted peger samtidig på, at de mange nye skraldespande risikerer at spolere noget af den særegne natur, som både beboerne og kommunen gør rigtig meget for at passe på.

»Skraldespandene skæmmer området og naturen, hvor der i lokalplanen er strenge restriktioner for, hvad vi må og ikke må. Alle bygninger skal have stråtag, og vi må f.eks. ikke køre i Harald Nyborg og købe et skur til at sætte skraldespandene ind i. Og naturen bliver ikke flottere af store skraldespande, der vælter og blæser rundt, når det stormer,« siger Anders Husted.

I alt findes der godt 200.000 sommerhuse i Danmark. 

I ”gamle dage” havde hvert sommerhus én spand eller måske bare en affaldssæk stående. Men siden det i 2020 i Danmark blev vedtaget, at alle danskere hjemme skal sortere alt affald i 10 forskellige kategorier, er der også sket en markant stigning i antallet af skraldespande ved sommerhusene. I alt er der potentiale til, at der dermed kan stå 600.000 skraldespande rundt ved sommerhusene.

Det er det, der giver debatten. For er det æstetisk smukt at have spandene stående i et naturskønt sommerhusområde? Hvordan sikrer man, at skraldespandene ikke vælter eller blæser væk, når det stormer i de ofte åbne landskaber? Og hvad med den øgede trafik med tunge lastbiler, der skal køre rundt på de ofte små veje i sommerhusområderne og tømme skraldespande, der måske slet ikke er fyldt? 

Selvom reglerne egentlig er ens for hele landet, har kommunerne grebet affaldssorteringen forskelligt an.

I nogle kommuner – f.eks. Nordfyn – har man for sommerhusejerne indført én todelt skraldespand til madaffald og restaffald, mens resten af affaldet afleveres på centrale pladser. Denne løsning gælder også for nogle sommerhuse i Assens. I andre sommerhuse i kommunen er der slet ingen skraldespande. Her skal al skrald afleveres på en fællesstation.

I andre områder i kommuner som Ringkøbing-Skjern og Varde – f.eks. ved Henne Strand – er modellen to skraldespande ved sommerhusene.

Og så er der sommerhusområder som Gjerrild Nordstrand i Norddjurs Kommune og Vester Husby i Holstebro Kommune, der skal have tre skraldespande. 

Giver det mening?

I Gjerrild Nordstrand har Annette Søgaard Schmidt ejet et sommerhus i tre år. I maj 2023 fik hendes sommerhus tre skraldespande til kildesortering. Det er hun kritisk over for af hensyn til miljøet. Hun er også kritisk over for, at kørslen med tunge vogne giver støvgener og slider på områdets veje. Og så mener hun, at det rent æstetisk forstyrrer områdets udtryk med det ekstra antal beholdere ved sommerhusene.

»Hvis det skal gavne miljøet og reducere klimaaftrykket, hjælper det ikke noget at anskaffe store køretøjer, der kører rundt for at hente næsten tomme affaldsbeholdere. Det er uhensigtsmæssigt,« siger Annette Søgaard Schmidt.

Hun arbejder til daglig med bæredygtighed og miljø i et privat firma.

I stedet foreslår Annette Søgaard Schmidt, at hvert sommerhus får én skraldespand. 

»Det bør være en beholder til grønt- og restaffald. Og så bør der være en miljøstation i området, hvor vi kan aflevere alt det andet – glas, metal, pap, papir og sådan noget,« siger Annette Søgaard Schmidt.

Professor Henrik Wenzel fra Syddansk Universitet er heller ikke imponeret over, hvad der sker i sommerhusområderne.

»Der kommer mere tomkørsel, hvilket er en yderligere grund til, at man ikke bør sortere i så mange fraktioner ude hos den enkelte borger. Med den ekstra kørsel bliver økonomien også væsentlig dårligere, end hvis man havde lavet central sortering,« mener professoren.

Wenzel er én af landets førende uafhængige eksperter inden for affald. Han mener generelt, at modellen med at lade borgerne sortere affaldet hjemme ved deres huse er en rigtig dårligt idé:

»Man har bildt borgerne ind, at det giver en stor gevinst, men det er ikke rigtigt. Det, synes jeg, er uærligt. Men det har været umuligt at trænge igennem.«

Kulturarv påvirkes

Hos foreningen By og Land Danmark har formand Iben Bækkelund Jagd også en bekymring på sommerhusområdernes vegne.

Hun understreger, at landets sommerhusområder ligesom villakvarterer, industrimiljøer m.v. er en del af vores bygningskultur og kulturarv. Lige fra landstederne og landliggerne i 1700-tallet til 1800-tallets badekultur og feriebyerne fra 1930’erne til velstandsboomet i 1960’erne, der gav den voksende middelklasse mulighed for at købe sommerhus. 

Ifølge hende repræsenterer sommerhuset grundlæggende vores forestilling om det gode liv, og de forskellige tiders idealer og tanker om ferie og frihed afspejler sig i sommerhusarkitekturen. 

»Derfor skal der også tages hensyn til bevaringsværdierne, når der bliver foretaget væsentlige ændringer i et område. Og store plasticspande er en væsentlig fysisk forandring, hvor vi er nødt til at tage en grundigere drøftelse af, hvilken påvirkning der sker, samtidig med at beboelsesområder altid er i forandring,« siger Iben Bækkelund Jagd i en skriftlig kommentar. 

Hun mener, det er en balancegang, hvordan vi sikrer de grundlæggende kulturhistoriske udtryk, samtidig med at man tager hensyn til miljøet og gør affaldssortering til en naturlig del af sommerhuslivet:

»Man bør dog kunne reducere beholdernes størrelse og antallet af affaldstyper og så supplere med centrale fællesopsamlinger. Tiden i sommerhuset skal helst stå lidt i kontrast til alle hverdagens bekvemmeligheder og krav. Så gør det måske ikke så meget, at vores affaldsvaner også er lidt anderledes, og man skal gå lidt længere med sit glas og metal, mens man stadig har mulighed for at sortere mad, rest og plast ved sin matrikel. På den måde giver vi plads til både bygningskultur og miljø,« mener hun.

Belastning i Vester Husby

I Vester Husby er det ifølge Anders Husted også problematisk, at vejene i området bliver voldsomt belastet, når store lastbiler skal køre rundt for at tømme de mange containere. Vejene i området ligger på en gammel havbund, der er drænet, og de er derfor sårbare. Det er grundejerne, der både skal leve med mere trafik og støj – og betale for vedligeholdet. 

»Vi har undret os over, at man ikke har spurgt os beboere til råds. Vi har f.eks. fire-fem forskellige strande i området, hvor der er opstillet store træpaller, hvor vi kan lægge det affald, vi måtte finde nede langs kysten. Hvorfor kan vi ikke her få fire store runde miljøstationer til f.eks. plast, metal, glas, papir og pap? Det har før fungeret ved Vedersø Klit,« mener Anders Husted.

Han havde håbet, at man kunne finde en model som den, man har i flere andre kommuner, hvor der er indsamling af affald på en fælles plads, og hvor man nogle steder har monteret en sensor, så de store affaldscontainere kun bliver tømt, når de rent faktisk er fyldt.

Hos Holstebro Kommune kan Karsten Filsø fra SF, formand for natur-, miljø- og klimaudvalget, godt se dilemmaet.

»Jeg er fuldstændig med på, at skraldespandene ikke er noget, der pynter. Og jeg er enig med de folk, der siger, at det æstetisk ikke er særlig smukt at have plastspande stående ude i de åbne klitter. Men Folketinget har vedtaget en lov om indsamling af affald i 10 fraktioner – imod langt de fleste kommuners og affaldsselskabers ønske,« siger han.

Karsten Filsø mener, at affaldsloven vil overtrumfe de mange restriktioner, der i øvrigt findes i kommunens sommerhusområde ude tæt på vestkysten.

Direktør Jens Bomann Christensen fra de danske affaldsselskaber i Brancheforeningen Cirkulær er enig i, at de mange skraldespande nogle steder kan være et problem i sommerhusområderne. Og at »et hav af skraldespande ikke pynter«.

Han havde gerne set, at man havde beholdt flere af de fælles indsamlinger på en central plads i sommerhusområderne. Men fordi Miljøstyrelsens vejledning om, hvordan kommunerne skulle håndtere de nye affaldsregler, ifølge ham nærmest fremstod som et diktat, har mange kommuner set bort fra de fælles indsamlinger og i stedet indført nye skraldespande.

Jyllands-Posten, 13. marts 2024

Titusinder af ekstra skraldespande ved sommerhusene – men ikke i denne kommune

Det er muligt at lave affaldssortering med kun én skraldespand ved hvert sommerhus, viser et eksempel. Ifølge den ansvarlige borgmester er den model valgt af hensyn til sommerhusejerne. Og det er samtidig en en model, som formanden for Fritidshusejernes Landsforening godt kan se fungere.

I sommerhusområder er der kras kritik af de mange tusinde skraldespande, som i løbet af de seneste måneder er kørt ud til sommerhusene.

Som tidligere omtalt i Jyllands-Posten handler kritikken fra sommerhusejere, landskabsarkitekter og affaldseksperter om alt fra spild af ressourcer til ødelæggelse af bevaringsværdig kulturarv. Desuden frygter sommerhusejerne, at den megen kørsel med store affaldsbiler vil forstyrre sommerhusidyllen. 

Men bl.a. på Fyn findes der et eksempel på, at det slet ikke behøver at være sådan – selvom også sommerhusejere her skal sortere affaldet i 10 fraktioner.

I Nordfyns Kommune står der kun én skraldespand ved hvert af kommunens 3.500 sommerhuse. Skraldespanden har to rum til madaffald og restaffald. Alle andre affaldsgrupper, som f.eks. glas og pap skal sommerhusejerne aflevere på lokale miljøstationer.

Ifølge kommunens borgmester, Mette Landtved-Holm (V), er denne model valgt ikke mindst af hensyn til sommerhusejerne.

»Vi har valgt den løsning, fordi den er brugervenlig. Samtidig har vi efter de dialoger, vi har haft, forstået, at det var en, som sommerhusejerforeningerne også synes var en god løsning,« siger hun.

Nordfyns Kommune oplyser, at ordningen har sparet indkøb og opsætning af omkring 7.000 skraldespande. Kommunen oplyser også, at en typisk sommerhusejer ved overgangen til den todelte skraldespand fik en årlig ekstraudgift på ca. 300 kr. Hvis sommerhusejerne yderligere skulle have to spande stående, ville det årlige affaldsgebyr have lydt på 2.336 kr. – en yderligere stigning på omkring 230 kr.

For at hjælpe sommerhusejerne med at sortere deres skrald har kommunen uddelt poser med flere rum, som sommerhusejerne så kan bruge til det skrald, som de selv skal bære til den lokale miljøstation. 

Kommunen har ikke tal på sorteringskvaliteten, men oplyser, at modtagerne af skraldet ikke har klaget over den. 

Mette Landtved-Holm er ikke bekymret for sorteringskvaliteten.

»Man kunne tænke, at det var meget nemmere lige at smide det hele i restaffaldet. Men fordi man har den der pose, så er det simpelthen så nemt at smide f.eks. plast i rummet til plast. Når man så skal ud at gå en tur, og der er jo rigtig mange, der går ture i et sommerhusområde, så går man lige forbi og får det op i de forskellige beholdere dér,« siger hun.

Én skraldespand også på Rømø

Samme model med én todelt skraldespand pr. sommerhus har man i sommerhusområdet Bolilmark på det nordlige Rømø. 

Her ejer Sten Scheller, formand for Fritidshusejernes Landsforening, et sommerhus. Og den model fungerer ifølge ham rigtig godt. 

Sten Scheller genkender, at der er debat i mange sommerhusområder om affaldssorteringen.

»Jeg ved, at der er røre i grundejerforeningerne. Selvfølgelig er man som sommerhusejer ikke interesseret i at have mange skraldespande,« siger han.

Sten Scheller kan godt forstå debatten. Han understreger, at han er meget positiv over for affaldssortering. Han vil heller ikke afvise, at det kan være en god idé med flere skraldespande ved det enkelte sommerhus. Men samtidig er han bekymret for skraldesorteringens indvirkning på sommerhusområderne.

»Selvfølgelig skal vi ikke bare smide alt skrald ned i én tønde, men det med affaldssortering giver nye udfordringer. På den ene side er jeg for affaldssortering, men på den anden side giver det problemer,« siger Sten Scheller.

Ifølge ham er der flere udfordringer med de mange skraldespande.

»Her på Rømø, hvor det blæser rigtig meget, kan skraldespande jo heller ikke bare stå frit, da der ikke er naturlige hegn. Så skal man jo have dem stående i små indhegninger,« siger Sten Scheller.

Han er især bekymret for de store lastbiler, der skal køre oftere rundt i sommerhusområderne for at indsamle skraldet.

»Det store problem er, at skraldet skal hentes. I vores sommerhusområde bruger vi 75.000 kr. om året på vedligehold af grusveje. Og tænker vi det her helt ud i horisonten med affaldsafhentning, så nøjes vi ikke med 75.000 kr. på længere sigt. For vi ligger på gammel, blød havbund, og den synker. Når jeg i min private bil kører ind på min grund, så kan jeg se, hvor jeg har kørt. Hvordan tror du så går med en lastbil på måske 50 tons? Det kan gå rigtig galt,« siger Sten Scheller.

Asfalten kan krakelere

Han forklarer, at mange sommerhusområder slet ikke er indrettet til, at der skal køre så mange store skraldebiler rundt. Selv de veje, der er asfalterede, er ofte ikke dimensionerede og af en beskaffenhed, der gør, at de kan bære bilerne. Og når først den tynde asfalt er krakeleret, så vokser ukrudtet op. Dermed smuldrer vejene endnu mere, og det betyder yderligere udgifter for grundejerforeninger og vejlaug.

Sten Scheller frygter også for unødvendig trafik, når lastbilerne kører ind på små veje i skov- og klitområder, hvor det er svært at vende en lastbil, når de skal køre tilbage med skraldet.

»Det kræver flere mandetimer, og det kræver flere biler og dermed et større CO₂-aftryk.« siger Sten Scheller.

 Jyllands-Posten, 14. marts 2024

Natten til den 22. dec. 2023 rasede en storm over området. Vandstanden i Kattegat var 1,59 m over daglig vande med bølger på 1,5-2 m højde.
Skraldecontainere, der stod frit, var væltet af stormen og lå og flød.